Flytte-Hjemmefra.dk

Som udeboende, har man typisk en computer, et TV, et køkken, lamper og en oplader til sin telefon mv. – det er altsammen apparater som bruger el. Desværre er el ikke gratis, og det skal man være klar over.

Prisen på el svinger fra kommune til kommune, fra elselskab til elselskab og tid til anden. For simpelthedens skyld, så siger man at det koster ca. 2 kroner pr. kWh.

Hvad betyder kWh?

Udtrykket kWh, betyder kilo Watt time. Ethvert elektrisk apparat bruger en mængde watt, også kaldt effekten. Vi skal derudover også huske at 1kW = 1000W.

For at få en ide om hvor meget el, som forskellige apparater bruger, så har jeg her hentet data fra DongEnergy.dk:

Brødrister	600-1.000 watt
El-kedel	1.500-2.000 watt
El-sparepære	7 watt
Almindelig el-pære	40 watt
Hårtørrrer	1.200-1.500 watt
Køleskab	100 watt
Mikrobølgeovn	600-1.800 watt
TV	70-120 watt
Radio	10-100 watt
Computer	100 watt
Strygejern	800 watt
Barbermaskine	15 watt
Vaskemaskine	1.500-2.000 watt

Man behøver ikke være særlig skarp for at indse, at ens elregning pludselig kan løbe op i mange penge. Lad os sige, at du i løbet af en dag bruger en computer i 8 timer, har 2 almindelige el-pærer som kører i 4 timer og 4 spare-pærer som kører i 8 timer.

Så giver det samlet set på en dag:

• 8x 100W = 800W
• 2x 4x 40W=320W
• 4x 4x 7x = 112W

I alt, uden at vi overhovedet har medregnet elapparater i køkkenet og vaskemaskine og tørretumbler, så giver det 1232W pr dag. Det er ca. 2,50 kroner pr. dag – og dermed 75 kroner om måneden. Et rigtigt elforbrug er meget større, da man også skal tage højde for de mange køkkenapparater, som bl.a. inkluderer køleskab, som kører døgnet rundt, samt TV, når mobilen skal oplades osv.

For rigtig mange ender elforbruget derfor på omkring 300-1000 kroner om måneden. Det kommer typisk an på lejlighedens/husets størrelse, og hvor mange man bor sammen, da det har en stor betydning for ens forbrug.

For nogle kan det bare ikke gå hurtigt nok med at flytte hjemmefra.  I stedet for at vente til man er 18 år, så skal det bare ske før.

Det behøves dog ikke kun være at ren lyst. Det kan også være det ikke er optimalt at bo hos sine forældre at flere årsager (sygdom, alkohol, rejse, osv.).

Det første du skal være opmærksom på at du IKKE er myndig når du er under 18. Det gør at du ikke bare kan fortælle dine fortælle at “du nu flytter”, fordi de stadigvæk bestemmer over dig. Derudover så skal du have socialforvaltningen ind over din sat, da du ikke er myndig.

Hvis du vil flytte hjemmefra under 18, kan du derfor gøre følgende..

1. Dine forældre er enige om du må flytte

Hvis både du og forældre er enige, så skal man snakke med socialforvaltningen. Så vil du få betalt børnepengene til din konto, i stedet for forældrene. Derudover vil der være både hjælp og økonomisk støtte at hente ved socialforvaltningen.

Så længe dine forældre og dig er enige om det, så er det dog ikke det store problem at kunne flytte hjemmefra før du er 18. Det er dog væsentligt mere svært at finde en bolig – her vil socialforvaltningen hjælpe HVIS de synes det er relevant. Her kan man selv stå med problemet, hvor det kan være svært at finde en bolig.

2. dine forældre er IKKE enige

Her skal der oprettes en sag hos socialforvaltningen. Der skal flere argumenter til end at “jeg kan ikke lide mine forældre”.

Hvis der er vold, alkohol eller lignende , så er det væsentligt nemmere. Så vil socialforvaltningen være meget åben overfor at finde en eventuel løsning.

Sådan finder du socialforvaltningen

Det nemmeste er at søge på nettet efter Socialforvaltning i din kommune. Alternativt ringer du til kommunen, hvis nummer står på deres hjemmeside. Herfra kan du nemt komme i kontakt med dem.

Når der flyttes hjemmefra, så er det en rigtig god ide at få styr på økonomien. Der er mange udgifter som skal betales, og det er derfor vigtigt at sørge for, at der er penge nok på kontoen til at betale dem alle. Det er derfor vi laver et budget, for at få et overblik over alle indtægter og udgifter.

Lad os gennemgå begreberne indtægt og udgift:

Begrebet indtægt

En indtægt er penge som går IND på din konto. Det kan være i form af løn fra arbejde, SU, børnepenge, iværksætterprojekter osv.

Begrebet udgift

En udgift er penge som går UD af din konto. Det vil sige, at når de er brugt, så har du altså færre penge på kontoen.

Når man taler om udgifter, så er det vigtigt at skelne imellem:

• Engangsudgift
• Løbende udgift med betaling hver måned, kvartal eller år

Engangsudgift vs. løbende udgift

Når man går ud og køber noget, så er det enormt vigtigt at skelne imellem engangsudgifter og løbende udgifter.

En engangsudgift er en udgift som tager penge ud af din konto en enkelt gang. Når beløbet er betalt, er der derfor ikke flere udgifter forbundet med købet.

En løbende udgift er noget som kommer igen, f.eks. udgifter som trækkes fra din konto hver måned.

Noget de fleste der flytter hjemmefra ønsker at have, er Internet og en TV-pakke. Det er jo “kun” 229 kroner om måneden for Internet, og 299 kroner for den store TV-pakke.
Men når du køber et sådan abonnement, så ender det ofte med, at du har det i flere år. Har du det i f.eks. 2 år, så kan det pludselig godt løbe op:
Internet: 229*24=5.496 kr
TV-pakke: 299*24=7.176 kr
Total: 5496+7176=12.672kr!

Hvad der startede med at ligne et uskyldigt beløb, kan derfor ende med at blive en stor sum penge. For 12.672 kroner kan der altså købes rigtig mange ting. Man kan derfor overveje, om man han data nok på mobilen, til at lave internetdeling, eller om man blot bør have et par streamningtjenester fremfor en TV-pakke, for at spare nogle penge.

Budgettet

I et budget, skrives der først INDTÆGTER. Her vil studerende have deres SU, imens dem som har arbejde, har en løn (husk at udfylde dine indtægter EFTER skat).

Derfor skrives der eksempelvis:

INDTÆGTER:
Arbejde:                                        15.000 kroner

Nu skal du skrive ALLE de løbende udgifter. Det er alt fra husleje, el, vand, telefon, internet, fitness, tv-pakke, forsikring og alle de øvrige ting som der købes hver måned. Det kan eksempelvis se ud som følgende:

UDGIFTER:

Husleje:                                         5.500 kroner

El og vand:                                    750 kroner

Telefon:                                         300 kroner

Internet:                                        229 kroner

Fitness:                                          269 kroner

Månedskort:                                650 kroner

TV-pakke:                                     299 kroner

Forsikring:                                     150 kroner

I ALT:                                               8.147 kroner

RÅDIGHEDSBELØB:                    6.853 kroner

Dit rådighedsbeløb er det du har tilbage til mad, tøj, gaver, møbler, elektronik, tandlægebesøg osv. Det er altså alle de penge, som du bruger til daglig. Hertil vil mange også gøre sig klogt i at lægge nogle penge til side på en opsparing.

Et budget er med til at give et overblik over din økonomi. I dette tilfælde har vi en person, som har mange penge tilovers, da personen får en rigtig god løn, har en billig husleje og samtidig ikke har noget lån. Personen har ikke bil, hvilket ville ændre budgettet betydningsfuldt.

Et budget som har meget mindre overskud er, desværre, normalen.

Held og lykke med dit budget.

Der er bare de aftener, hvor det ikke er særlig attraktivt at lave mad. De aftener hvor man bare ikke gider ud i køkkenet og kokkerere et eller andet lækkert. Men hvad gør man så?

Du har ret mange muligheder. Alt efter hvor du bor henne, så er der dog nogle muligheder som er mere attraktive end andre.

Lad os gennemgå dine muligheder:

Fastfood! 

Ulækkert, halvdyrt – men lækkert. Man kan altid hente en pizza, og selv de fleste jyske flækker har et pizzaria eller burgerbar indenfor nærmeste afstand. Og er det ikke tilfældet, så kan man altid bestille med levering.

“Mor… Laver I noget lækkert?”

Den klassiske er at bruge telefonen og ringe hjem til mor. Det er billigt (kun transport) og lækkert men desværre ret tidskrævende. Ofte stopper det jo ikke ved frikadeller og kartofler, sine forældre vil jo gerne høre alt om hvordan det går nu man ikke bor hjemme.

Rugbrød

Sørg altid for at have noget basis mad der nemt kan laves. Personligt har jeg altid rugbrød stående i køleskabet, så hvis jeg ikke kan overskue madlavningen – så kan der spises på 10 minutter.

Det er billigt, smager en anelse kedeligt men det er hurtigt.

Ring til en ven og spis ude

En anden rigtig fin, omend ret dyr, mulighed er at ringe til en ven og spise ude. Ved at spise ude sammen med en ven, så får man ofte rigtig lækker mad. Det er dyrt og tidskrævende, men rigtig hyggeligt.

Gad vide om naboen.. 

Denne er lidt mere svær at udføre: Det kræver et godt forhold til sine naboer. Især på kollegier er der mulighed for at gå ud i fælleskøkkenet og få tiltusket sig en eller anden form for glimrende mad.

Bor man i lejlighed – uden fælleskøkken – så er der ikke andet at gøre end at ringe på naboen og charmere sig ind.

Og ja… Den sidste mulighed er at tage sig sammen og få handlet og lavet noget godt mad!

Når du flytter hjemmefra for første gang, så står du med et svært valg. Du kan enten flytte et sted hen hvor du bor alene, eller så kan du bo sammen med andre. Sidstnævnte er især populært, fordi der er mange penge at spare. Som ung (ofte studerende) er det knap med pengene. Derfor kan en husleje på 4-6.000 kroner om måneden ofte virke komplet urealistisk, medmindre man er 2-3 stykker. Derfor er der mange som vælger at flytte ind et sted sammen med en ven/veninde.

Fordele ved at bo sammen med andre

Der er en række fordele ved at bo sammen med andre, og dem kigger vi på her:

• Det er ofte billigere. Ikke nok med man kan spare penge til husleje, så kan madlavning og lignende også blive mere økonomisk.
• Der er altid selskab. Mange der flytter hjemmefra for første gang, føler sig en anelse ensomme. Ved at flytte sammen med en ven, så er der liv i huset
• Flere til at deles om opgaverne. Selvom der er mere opvask, mere mad der skal laves osv.,  så er man flere om at dele opgaverne. Hvis man er god til at strukturere, kan det betyde det tager kortere tid at lave de praktiske (og kedelige) opgaver

Ulemper ved at bo sammen med andre

Det er dog ikke kun fordele at bo sammen med andre. Det kan være rigtig svært, og det kræver meget af en som person. Lad os kigge på nogle af ulemperne:

• Det kan være svært at være HELT alene. Selvom man forhåbentlig har eget værelse, så er man stadigvæk ikke helt alene. Måske har roommaten lige kæresten over så man kan høre sex i baggrunden, eller måske spilles der høj musik.
• Man skal gå på kompromis. Vi er alle forskellige, og ting som irriterer os ser andre måske ikke – og omvendt. Derfor er det mulighed for at der kan opstå nogle problemer der – f.eks. hører man ofte om venner der ikke lige er helt enige om hvor rent der skal være.
• Der skal tænkes på ens roommate. Det er måske ikke tirsdag aften man skal invitere alle vennerne over, hvis ens roommate har eksamen næste morgen klokken 8. Der skal være en gensidig respekt, så man ikke bare kan være helt spontan.

Hvad bliver valget så?

Der er masser af fordele og ulemper lige meget hvad du gør. Det vigtigste er at sætte sig ned med sin fremtidige roommate, og skriver ned præcis hvad der forventes.

Det kunne være af praktiske ting såsom rengøring, madlavning osv. Sørg for at skrive ned hvad i forventer af hinanden. Planlæg eventuelt en månedlig oprydningsdag, hvor alt gøres grundigt rent.

Både det at bo alene og bo sammen med andre kan blive en fantastisk oplevelse!

Det er meget ofte, at unge mennesker har en eller anden ide om, at det er super nemt at søge bolig. Mangler man en bolig, så søger man lige lidt på Boligportalen, også har man en bolig 2 uger senere.

I virkeligheden noget svære – især i København. Vi prøvede i efteråret 2011 at finde en bolig og lige meget, hvilken bolig vi fandt, modtog udlejerene over 100 henvendelser pr. bolig. Antallet af henvendelser faldt jo længere væk fra København boligen var, men selvom det var ~1 times offentlig transport derfra, så var det utrolig svært at finde en bolig.

Det er klart: Jo længere væk fra storbyer (Århus, Aalborg, Odense, København), så nemmere er det at søge.

Hvor lang tid før bør jeg søge bolig?

Du bør som minimum starte 2-3 måneder før du har behov for en bolig. Her er det vigtigt at gøre op med sig selv at du nok skal kontakte rigtig mange udlejere før du får held.

På websites som Boligportalen, DBA o.lin. handler det om at tage kontakt til flest mulige. Det nytter ikke at være rigtig snobbet med hvor man skal bo.

Hvis det haster med bolig!

Hvis det haster med at skaffe boligen, så er der ikke så meget at gøre. Der er dog 2 oplagte muligheder:

• Bo et meget upraktisk sted. Ude på landet og langt væk fra storbyerne er det nemt at finde boligheder. Tilmed er de ofte ret store i forhold til prisen
• Køb en anpartslejlighed. De fleste kan skaffe et lån, og med lidt held kan man lave en rigtig god investering

Hvis du er studerende

Som studerende er det lidt nemmere. Her er der kollegier, som ofte er forholdsvis nemme at komme ind på. Sagen er dog: jo længere væk din nuværende adresse er fra dit studie, jo hurtigere kommer du til.

Personligt ventede jeg 3 måneder på mit kollegieværelse, på trods af jeg boede over en time væk fra mit studie.